Kretensisk musik og dans: det vil du høre

Lyraen, Kretas stemme

Den kretiske lyra er et pæreformet strygeinstrument med tre strenge. Spilleren holder den opret på skødet som en lille viol og stopper strengene med venstre hånds negle i stedet for at presse dem mod et gribebræt. Det giver den en anden klang end en violin. Lyraen er det instrument, der forbindes mest med kretisk landsbymusik, og den betragtes som den mest udbredte overlevende form for den middelalderlige byzantinske lyra, en forfader til de fleste europæiske strygeinstrumenter. På en kretisk aften er det instrumentet, der bærer melodien, mens danserne bevæger sig. Lyraer findes i mere end én størrelse: en lille til danse musik og en større med kraftigere stemme til at akkompagnere sange.

Laoutoen nedenunder

Laoutoen er en langhalset lut med bånd og fire dobbeltstrenge, spillet med et langt plekter. Den ligner en oud, men dens stålstrenge og længere hals gør den klarere i klangen, og dens bånd kan flyttes, så de passer til de græske traditionelle musikalske modi. På Kreta er den større kretiske laouto den sædvanlige. Dens rolle er akkompagnement: i pentozali spilles hovedmelodien på lyra eller violin, mens laoutoen spiller mere perkussivt og rytmisk. Lyra, violin og laouto er de instrumenter, der dominerer i kretisk musik, så forvent den lyd hele aftenen. Mandolin, oud og guitar er også almindelige i kretisk musik, og derfor kan en scene gruppe se større ud end blot en lyra og en laouto.

Hvor lyden kommer fra

Den første registrerede omtale af en lyra stammer fra 900-tallet, hvor en persisk geograf listede den som et typisk byzantinsk instrument. Senere århundreders venetianske styre bragte violinen og dens indflydelse på kretiske stemninger og repertoire, og i begyndelsen af 1900-tallet var den moderne lyra opstået af en lille ældre lyra og violinen. Kretisk musik er tæt knyttet til dans: dens almindelige former matcher danse som syrtos, pentozali, siganos, pidikhtos og sousta. Derfor kan en enkelt melodi på en lyra ved en landsbyaften få hele lokalet til at rejse sig. Traditionen er lagdelt: den byzantinske lyra kom først, og århundreders venetiansk styre satte violinen præg på den.

Pentozali, springdansen

Pentozali er Kretas varemærke inden for folkedans. Navnet betyder fem skridt, selv om dansen faktisk har ti, og det er en kraftfuld dans med høje hop, der begynder i moderat eller hurtigt tempo og derefter øges. Danserne holder hinanden ved skuldrene i en ufuldstændig cirkel. Den første danser improviserer, mens den anden står stiv for at give et stabilt fundament, hvorefter den første danser bevæger sig bagest i rækken. Både mænd og kvinder danser den, selv om kvindernes trin traditionelt var mere tilbageholdende, fordi en lang kjole ikke tillader høje hop. Den beskrives som en krigsdans, og måden hvorpå den første danser afgiver sin plads ned gennem rækken, menes at genspejle kommandokæden i kamp.

Syrtos og kalamatianos – dansene, du selv kan være med i

Syrtos er en række- eller runddans, hvor danserne holder hinanden i hænderne bag en leder, som nu og da bryder ud for at improvisere. På Kreta går den i 4/4-takt og spilles typisk til en op-tempo lyra-melodi. Dens slægtning, kalamatianos, bruger de samme trin i 7/8-takt i en langsom, hurtig, hurtig rytme og er blandt de mest populære danse i hele Grækenland og på Cypern, set ved bryllupper og religiøse fester. Fordi danserne holder hinanden i hænderne i en række, kan en nybegynder tage plads for enden og følge fødderne foran. I nogle syrtos-danse stabiliserer den anden danser lederen med et snoet lommetørklæde under de improviserede drejninger.

Læs næste: Påklædning og praktiske ting til en kretensisk aften

Sirtaki – filmenes dans

Mange besøgende kender allerede én græsk dans, sirtaki, og den er ingen landsbytradition. Den blev skabt til filmen Zorba the Greek fra 1964 til musik af Mikis Theodorakis og blander syrtos, hvis navn kommer fra en drag-stil, med de langsomme og hurtige rytmer fra hasapiko – i alt en sammensmeltning af tre dansestile. Navnet antyder en traditionel kretensisk rod, men dansen blev skabt til filmen snarere end overleveret gennem generationer. Hvis en sirtaki dukker op på din aften, så nyd den som den dans, verden lærte fra biograflærredet, og hold øje med pentozali og syrtos som øens egne.

Taximi og en melodis form

Før en danse-sang begynder, kan en kretensisk musiker åbne med en taximi – en rytmisk fri, improviseret instrumental solo, der kommer før sangen. Derefter ankommer rytmen, og danserne bevæger sig. Traditionen siger, at to melodier fra Chania, Protos og Deuteros Chaniotikos, er arketyperne for alle andre kretensiske syrtoi, så selv nye melodier genlyder ofte af gamle. Ældre lyraer holder én streng som drone, så lyt efter en fast tone under melodien.

Mantinades – poesi, der synges frem og tilbage

En mantinada er et rimende kuplet på femten stavelser, ofte improviseret på stedet under dansemusik og som regel om kærlighed eller godmodig spøg. Hver linje deler sig i to halvdele på otte og syv stavelser. På Kreta fremføres mantinades til lyra og laouto. De er ofte antifonale: et vers kalder på et svar, som kalder på endnu et, så sangerne kan udveksle linjer som en samtale. Kupletter fra det kretensiske renæssancedigt Erotokritos er også blevet brugt som mantinades. Du fanger måske ikke ordene, men du hører, når en linje lander, fordi rummet reagerer, før musikken går videre. Formen blev populær i slutningen af 1300-tallet.

Dragt og hvorfor vraka betyder noget

Cretansk herretøj omfatter den sorte vraka, bukser der sidder stramt om livet og lårene og er løse og posede omkring hofterne. Det snit gør akrobatisk dans mulig, og derfor passer det til pentozaliens spring. Kvindernes dragt var traditionelt en lang kjole, som formede deres trin i en mere behersket retning. Ved en landsbynat er kostumerne en del af forestillingen, og de er en hurtig måde at aflæse dansen på: de dristige spring hører vrakaen til, de forsigtige trin den lange kjole.

At være førstegangslytter

Du behøver ikke kunne dansene for at nyde aftenen. Betragt føreren af rækken, som improviserer og sætter tonen i både pentozali og syrtos. Tag hånden på personen ved siden af dig, følg fødderne foran dig, og lad trinene gentage sig, indtil de føles naturlige. Hvis du hellere vil lytte end danse, så se på lyra-spilleren: solisten styrer ofte dansens flow, improviserer for at signalere til den førende danser og vender derefter tilbage til hovedmelodien. Uanset hvad er musikken den del, der er værd at lægge mærke til, og jo mere du lytter, jo mere giver dansene mening. Tag ørerne med først og fødderne bagefter.

Hvem dette ikke er for

En kretensisk aften er et show for besøgende, så traditionen præsenteres i en poleret, publikumsvenlig form. Hvis du ønsker musikken på dens egne præmisser, i en stille sal, er dette ikke den aften. Heraklions kommune oplyser, at byens sommerbegivenheder omfatter traditionel kretensisk musik side om side med moderne musik, dans og teater, så søg derhen for en anderledes ramme. Hvis du ikke bryder dig om forstærket lyd, en stor sal eller at blive inviteret op at danse, så vælg en mere stille måde at møde lyraen på. Et museum for folkemusikinstrumenter, som det i Athen, der rummer kretensiske lyraer, er en anden mere nænsom vej ind til instrumentet.